Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu
Vær opmærksom på, at der kan forekomme svindel LÆS MERE Ikon titel

Rejsekort kommer til Fyn

11. jan 2017 kl. 14:35
Fra søndag d. 15. januar bliver det muligt at bruge sit rejsekort i hele Danmark, når FynBus åbner op for brugen af det nationale kort i alle busser på Fyn og Langeland.
FynBus har hidtil haft sit eget elektroniske billetsystem, men det er ved at være udtjent, og erstattes af rejsekortet. I løbet af de seneste mange måneder er der derfor blevet installeret rejsekort-udstyr i næsten 400 busser, og det betyder, at det nu bliver muligt at benytte den samme billet på tværs af den kollektive trafik i hele Danmark.

Frem til den 31. marts 2017 kan fynboer og langelændere dog fortsat bruge deres nuværende buskort, men den 1. april 2017 er det slut med at bruge turkort, KVIKkort og værdikort.

Vil man gerne have et hurtigt overblik over, hvad det koster at benytte rejsekortet i de fynske busser, kan man klikke ind i FynBus’ grafiske prisberegner på www.fynbus.dk/rkprisberegner.

Mere information:
Martin Krogh, Kommunikationschef, mbk@fynbus.dk, tlf. 30 67 11 62