Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu

Bestilling

bestilling Første gang du bestiller

Den letteste måde at få et Rejsekort på, er ved at bestille det på Selvbetjeningen. Du modtager kortet med posten 7-10 dage efter, du har bestilt det. Vil du have dit nye Rejsekort i hånden med det samme, kan du kigge forbi et salgssted, som udsteder kort.

Du skal oprette dig med MitID første gang, du skal ind på Selvbetjeningen for at bestille et Rejsekort.

Bestil et Rejsekort uden betalingskort
Du kan godt bestille et Rejsekort på Selvbetjeningen, selvom du ikke har et betalingskort. Så får du tilsendt en faktura, som lyder på 150 kr. De 50 kr. dækker kortprisen, mens de resterende 100 kr. bliver sat ind på kortet, så du har en saldo at rejse for.

 Guide: Er det første gang, du bestiller?

Du skal huske at medbringe to former for ID, fx dit kørekort og pas, hvis du vil købe et Rejsekort Personligt eller Rejsekort Flex på et salgssted.

Skal du købe et Rejsekort til dit barn (under 15 år), skal du også have barnets sundhedskort med.

  Find dit nærmeste salgssted

Vær opmærksom på at det ikke er alle salgssteder du kan købe et Rejsekort Personligt og Rejsekort Flex, husk derfor at bruge filter, når du søger efter et salgssted. 

Du kan bede om at få tilsendt et bestillingsskema, når du ringer til os på 70 11 33 33 alle hverdage kl. 8-18 og lørdage kl. 10-15.

Der kan gå op til fire uger, fra du bestiller, til du modtager kortet med posten.

Fakturaen lyder på 150 kr. De 50 kr. dækker kortprisen, mens de resterende 100 kr. bliver sat ind på kortet, så du har en saldo at rejse for, når du modtager kortet.

  Du kan bestille et Rejsekort Personligt eller Rejsekort Flex uden at bruge betalingskort her.

Du kan bestille et Rejsekort uden at have MitID ved at ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33, hverdage kl. 8-18 og lørdag kl., 10-15.

Bed om at få tilsendt et kundeoprettelsesskema, som du udfylder og indsender til os. Du kan også selv hente og udfylde kundeoprettelsesskemaet.

 Gå til kundeoprettelsesskema

Når vi har oprettet dig som kunde, vil du modtage en mail med adgang til Selvbetjeningen. Her kan du bestille dit Rejsekort og få det tilsendt med posten.

rejsekort Valg af korttype

Uanset hvem du er, og hvor og hvor meget, du rejser, får du flest muligheder med et Rejsekort Personligt.

Du kan blandt andet lægge et pendlerområde på kortet. Få større rabat, hvis du rejser meget på Fyn og i Jylland. Og rejse billigere som 'Ung' eller 'Pensionist' nogle steder i landet.

 Læs mere om Rejsekort Personligt.

Et Rejsekort Personligt kan du få et pendlerområde på, og du kan både få kortet tanket op og få fornyet pendlerperioder helt automatisk.

Med et Rejsekort Personligt får du automatisk rabat, kan bruge online Selvbetjening og apps. Fx hvis du glemmer at checke ud. Og så kan et Rejsekort Personligt give dig den højest mulige rabat, hvis du rejser meget på Fyn og i Jylland.

 Læs mere om Rejsekort Personligt.

Få et pendlerområde på dit kort
Vælger du et Rejsekort Personligt, kan du lægge et pendlerområde på kortet, hvis du har brug for det. Så betaler du en fast pris forud for at rejse i nogle bestemte zoner. Udenfor området rejser du med alle fordelene fra Rejsekort. Vi kalder det Rejsekort med Pendler Kombi.

Har du ikke længere brug for at pendle, undlader du bare at forny perioden. Så fungerer kortet helt som et almindeligt Rejsekort.

Du kan vælge at få et pendlerområde på dit Rejsekort, hvis du har et Rejsekort Personligt. Så betaler du en fast pris forud for at rejse frit i nogle pendlerzoner, du selv vælger. Rejser du udenfor dit pendlerområde, bliver du kun trukket for den del af rejserne, der foregår uden for området.

Bestil en periode på Selvbetjeningen
Log ind på Selvbetjeningen, vælg det kort, du vil have et pendlerområde på. Klik på 'Periodekort' for at vælge starte bestillingen og vælge dine pendlerzoner og din periodelængde. Og om du vil have en aftale, der automatisk fornyer din periode for dig.

Husk, at du skal overføre pendlerområdet til dit kort ved at checke ind indenfor dit pendlerområde. Og husk, at du altid skal have penge på dit kort for at rejse - også indenfor pendlerområdet.

Du kan også få hjælp til at forny pendlerområdet på dit Rejsekort på udvalgte salgssteder. 

 Find salgssted her.

Ved at logge på Selvbetjeningen eller lægge dit kort i en Rejsekortautomat, kan du altid se dit pendlerområde og hvornår din periode udløber. Vælger du ikke at forny perioden, fungerer dit Rejsekort som et helt almindeligt Rejsekort.

Du kan ikke få et pendlerområde på et Rejsekort Flex, fordi du kan låne kortet ud til andre. Du kan bruge online Selvbetjening og apps, men får en noget mindre rabat end med Rejsekort Personligt, hvis du rejser på Fyn eller i Jylland.

 Læs mere om Rejsekort Flex.

Du får automatisk rabat med Rejsekort Anonymt og kan dele det med andre, men kan hverken bruge Selvbetjening eller Check Udvej. Desuden får du en noget mindre rabat end med Rejsekort Personligt, hvis du rejser på Fyn eller i Jylland.

Hvis du skal rejse mellem landsdelen skal du selv inden rejsen opgradere dit Rejsekort Anonymt på en Rejsekortautomat eller hos buschaufføren.

Opgradering betyder at din forudbetaling forhøjes fra 70 kroner til 600 kroner for voksne og fra 35 kroner til 300 kroner for børn.

Rejser mellem landsdelene betyder:

  • Rejser der krydser Storebælt og Lillebælt
  • Rejser mellem Sydtrafiks, Midttrafiks og Nordjyllands Trafikselskabs områder.

Mister du kortet, går saldoen tabt.

Kortet kan ikke bestilles online. 

 Find dit nærmeste salgssted her.

Du kan også købe et Rejsekort Anonymt på Rejsekortautomater på alle metrostationer, på DSB's Rejsekortautomater på hovedbanegården eller i Københavns lufthavn. 

Ved køb af Rejsekort Anonymt vil du på visse salgssteder modtage et visitkort med en introduktion til brug af Rejsekort. 

 Se visitkortet her.

Vil du have udbetalt din saldo på Rejsekort Anonymt kan du henvende dig på udvalgte salgssteder, hvor du kan få udbetalt saldoen til betalingskort. Hvis du har købt/tanket dit Rejsekort Anonymt på et salgssted, kan du få udbetalt op til 200.- kr. i kontanter. Alternativt kan du du ringe til Rejsekort Kundecenter og få tilstedt en formular. Udvalgte salgssteder har denne formular til rådighed.  

Bemærk at dit Rejsekort bliver lukket, når du kan få saldoen udbetalt. 

Er dit Rejsekort Anonymt udløbet for mere end 12 måneder siden, kan du bruge nedenstående kontaktformular. Herefter vil Rejsekort Kundecenter håndtere din sag. 

→ Gå til Kontaktformular for udbetaling af saldo på dit udløbene Rejsekort Anonymt

Med Pendlerkort kan du rejse frit i nogle valgte zoner til en fast pris i en valgt periode. Du kan bruge Selvbetjeningen og få fornyet perioder helt automatisk. Men du kan ikke rejse udenfor dit pendlerområde uden separat Rejsekort eller billet.

 Læs mere om Pendlerkort.

Rejsekort Erhverv lånes ud til medarbejderne, tankes op automatisk og er altid klar til brug. Bestilling og administration foregår gennem en kontaktperson, som arbejdspladsen vælger.

 Læs mere om Rejsekort Erhverv.

Med et Ungdomskort kan du rejse frit mellem dit hjem og dit uddannelsessted. Et Ungdomskort giver dig også  mulighed for at rejse med de pris- og rabatfordele, unge har med Rejsekort.

 Bestil og læs mere om Ungdomskort her.

Hos skolesekretæren kan du få at vide, om du er berettiget til at få et skolekort. Skolen hjælper dig også med at bestille kortet – og med at forny det fra skoleår til skoleår.

Henvend dig på din skole for at få mere at vide.

skift Kortindstillinger

Du skal vælge, hvilken kundetype du skal rejse som. Er du berettiget til at rejse som 'Ung' eller 'Pensionist', skal du bestille dit Rejsekort ved at udfylde en bestillingsformular. 

 Gå til bestillingsformular.

Skal du rejse som kundetypen 'Handicap', kan du benytte vores webformular eller ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33.

 Gå til webformular

Opretter du fx en tank-op-aftale eller bestiller et pendlerområde, bliver oplysningerne gemt under indstillingerne på kortet. Du kan også vælge at indstille dit Rejsekort, så du altid rejser på første klasse, der hvor du har mulighed for det. Eller du kan indstille det, så kortlæseren ikke viser saldoen på dit kortet, når du checker ud. Det gør du ved at logge ind på Selvbetjeningen.

På Selvbetjeningen kan du fx se din kundetype og detaljerne om din tank-op- eller fornyelsesaftale. Og du kan selv ændre i indstillingerne. Fx dit tank-op-beløb.

Har du mere end ét Rejsekort, kan du se indstillingerne for hvert enkelt kort.

Du kan også se indstillingerne ved at lægge kortet i en Rejsekortautomat.

  Læs mere om Rejsekortautomater.

I ændrer kundetypen på en Rejsekortautomat eller hos buschaufføren. Ændringen annulleres ved check ud.

Du kan altid se kundetypen på kortet ved at lægge det i en Rejsekortautomat eller spørge buschaufføren.
 
Ændring af serviceniveau
På samme måde som med kundetypen kan du ændre serviceniveauet, hvis du vil rejse på første klasse på en rejse med DSB. Det kan du gøre på en Rejsekortautomat på udvalgte stationer. Serviceniveauet ændres tilbage til 'Standard', næste gang du checker ind eller ud.

 Læs mere om Rejsekortautomat

Når du logger ind på Selvbetjeningen, kan du se indstillingerne på et Rejsekort og ændre i dem. Det kan fx være, at du skal ændre din kundetype, fordi du er blevet ældre. Eller måske vil du ændre dit tank-op-beløb?

Der kan gå op til 5 timer, hvis du skal med tog og op til 24 timer, hvis du skal med bus, før ændringen kan overføres til dit kort. Ændringen overføres, når du checker ind eller ved, at du lægger kortet i en Rejsekortautomat. Den nye indstilling bliver på kortet, til du eventuelt selv ændrer den.

Vær opmærksom på, at du ikke selv kan ændre kundetypen til 'Ung', 'Pensionist' eller 'Handicap'. Det får du hjælp til ved at ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33.

Hvis du vil ændre kundetype permanent på et Rejsekort Anonymt, skal du henvende dig til et salgssted. Vil du i stedet kun ændre kundetype for en enkel rejse på et Rejsekort Anonymt, skal du anvende en Rejsekortautomat. 

Du kan få hjælp til at ændre indstillinger på nogle salgssteder.

 Find salgssteder her.

Brug check ind ekstra-kortlæseren på stationen eller bed buschaufføren om hjælp med at indstille kortet, så I kan rejse sammen som gruppe. 

Indstillingen til gruppe annulleres, når I checker ud.

  Læs mere om check ind ekstra-kortlæseren.

Du kan ændre kundetypen på dit kort permanent ved at logge ind på Selvbetjeningen - dette gælder dog ikke på Rejsekort Anonymt, her skal du henvende dig på et salgssted. Når du har bestilt ændringen, går der mellem 5 og 24 timer, før den kan overføres til dit kort ved, at du rejser på det. Eller lægger kortet i en Rejsekortautomat.
 
Du kan ikke ændre indstillingen på Rejsekort Personligt til kundetypen til kundetypen ’Ung’, 'Pensionist' og 'Handicap'. Det skal du have hjælp til hos Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33.

genbestil Genbestil et Rejsekort

Du kan få din kundetype, din tank-op- og fornyelsesaftale og dine rabattrin med over på et erstatningskort magen til det gamle. Så kan du rejse helt, som du plejer.

Udløbet kort
Udløber dit kort, skal du huske at genbestille dit Rejsekort senest 10 dage inden, det gamle udløber. Vi giver dig besked i god tid inden, så du kan genbestille dit kort på Selvbetjeningen.

Mistet kort
Har du mistet dit kort, kan du bestille et erstatningskort mage til det, du havde, samtidig med at du spærrer det mistede kort. Log ind på Selvbetjeningen og vælg 'Erstat Rejsekort' i venstremenuen.

I stedet får du udbetalt en eventuel restsaldo til din NemKonto i løbet af 14 dage.

Kortprisen dækker den omkostning, der er ved at udstede dit kort. 

Udløber dit kort, skal du huske at genbestille dit Rejsekort senest 10 dage inden, det gamle udløber. Vi giver dig besked i god tid inden, så du kan genbestille dit kort på Selvbetjeningen.

Når du har genbestilt dit kort, kan du fortsætte med at rejse på det gamle kort, til du modtager erstatningskortet med posten. 

Når du bestiller et erstatningskort magen til det, du havde, kan du samtidig spærre det mistede kort. Du får din kundetype, dine aftaler og dine rabattrin med over på det nye kort og kan rejse helt, som du plejer.

  Læs mere om at spærre det mistede kort.


del kreditkort Rejsekort og periodekort til børn

For at bestille et Rejsekort til et barn, skal du selv være oprettet både som bruger og som barnets forælder på Selvbetjeningen. Du kan sagtens oprette en brugerprofil, selvom du ikke selv skal have et Rejsekort.

Du skal bruge MitID for at oprette dig som bruger og bestille et Rejsekort på Selvbetjeningen.

 Guide: Hvordan du opretter dig som forælder eller værge for at bestille et Rejsekort til et barn.

 Guide: Hvordan du bestiller et Rejsekort til et barn.

Hvis dine børn er fyldt 15 år, skal de selv oprette sig som brugere på Selvbetjeningen og bestille deres Rejsekort her.

På Selvbetjeningen kan du også oprette tank-op- eller fornyelsesaftaler på børnenes Rejsekort.

Når børnene fylder 15, skal de selv logge ind på Selvbetjeningen.

En voksen kan gratis tage to børn under 12 år med på sit Rejsekort, mens et barn kan tage ét andet barn under 12 år gratis med på sit kort.

 Læs mere i de fælles landsdækkende rejseregler.

Fra ’Barn’ til ’Ung’
Når dit barn fylder 16 år, skal kundetypen på barnets Rejsekort ændres til ’Ung’. Vi sender barnet en mail, når det er tid til at ændre kundetypen. Barnet ændrer kundetypen ved at ringe til Rejsekort Kundecenter eller lægge vejen forbi et salgssted.

→ Find salgssted her.

I ændrer kundetypen på en Rejsekortautomat eller hos buschaufføren. Ændringen annulleres ved check ud.

Du kan altid få oplyst kundetypen på kortet ved at lægge kortet i en Rejsekortautomat eller spørge buschaufføren.
Ændr kundetypen permanent
Vil du ændre kundetypen permanent, gør du det ved at logge ind på Selvbetjeningen.
Når du har bestilt ændringen, kan der gå op til fem timer, før den kan overføres til dit kort, hvis du skal med tog eller metro. Skal du med bus, kan der gå op til 24 timer. Ændringen overføres, når du checker ind eller lægger kortet i en Rejsekortautomat.
Du kan sagtens oprette en brugerprofil, selvom du ikke selv skal have et kort. Og du kan vælge mellem et pendlerkort og et Rejsekort med et pendlerområde på.
 
Vælger du et Rejsekort med pendlerområde, Rejsekort med kombi, kan børnene både rejse frit inden for deres pendlerområde – og rejse udenfor området med fordelene fra Rejsekort. Med et pendlerkort kan børnene kun rejse i det pendlerområde, du vælger, og skal bruge et separat Rejsekort eller billet til rejser udenfor området.
 

Du skal bruge MitID for at oprette dig som bruger og bestille et periodekort på Selvbetjeningen.

 Guide: Hvordan du opretter dig som forælder eller værge for at bestille et periodekort til et barn.

Hvis dine børn er fyldt 15 år, skal de selv bestille deres kort.

Aftalerne sørger for at tanke børnenes kort op eller forny deres pendlerperioder helt automatisk.
 
Både tank-op- og fornyelsesaftaler bliver knyttet til dit betalingskort, når du opretter dig som forælder/værge på Selvbetjeningen, deler din betalingsaftale med hvert af børnene og opretter tank-op- eller fornyelsesaftaler på deres brugerprofiler. 
 
Husk, at hver bestilt aftale skal aktiveres ved, at barnet checker ind. Eller lægger sit kort i en Rejsekortautomat.
 

→ Guide: Hvordan du opretter dig som forælder eller værge for at oprette en tank-op-aftale til et barn.

Hvis du har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Rejsekort Kundecenter.

Kontakt kundecenter Arrow