Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu

Periodekort

rejsekort Rejsekort med pendlerområde

Med et pendlerområde på Rejsekort får du Rejsekort og Pendlerkort i ét. Vi kalder det Rejsekort med Pendler Kombi.

Du betaler forud for at pendle til en fast pris, i nogle valgte zoner i en fastlagt periode. Men du kan også rejse uden for dit pendlerområde med alle fordelene fra Rejsekort.

Du kan bestille et pendlerområde til et Rejsekort Personligt, du allerede har, eller bestille et nyt Rejsekort med et pendlerområde på.

Har du brug for at pendle i nogle bestemte zoner til en fast pris, og vil du samtidig have mulighed for at rejse udenfor dit pendlerområde, skal du bestille et pendlerområde til dit Rejsekort. Det kræver, at du har et Rejsekort Personligt.

Få et pendlerområde på et Rejsekort, du allerede har

Log ind på Selvbetjeningen, vælg det kort, du vil have et pendlerområde på og klik på 'Periodekort' for at starte bestillingen. Herefter vælger du blandt andet dit pendlerområde og din periodelængde.

Når du har bestilt dit pendlerområde, skal bestillingen overføres til dit Rejsekort. Det gør du ved at checke ind eller lægge kortet i en rejsekortautomat. Næste gang du checker ind, indenfor dine pendlerzoner, aktiverer du din pendlerperiode. Vær dog opmærksom på, at der kan gå op til 5 timer på stationer og 24 timer i busser, før bestillingen er overført.

Bestil et nyt Rejsekort med pendlerområde på
Du kan altså nemt bestille et pendlerområde til et Rejsekort, du allerede har, men du kan også bestille et nyt Rejsekort med et pendlerområde på. Kortet fungerer som et helt almindeligt Rejsekort på rejser uden for dit pendlerområde.

Når du skal have penge på dit kort, skyldes det, at du skal checke ind og ud med kortet på alle dine rejser. Også indenfor dit pendlerområde.

Ligesom når du rejser med Rejsekort udenfor dit pendlerområde, skal du altså altid have en saldo på kortet, der som minimum dækker forudbetalingen for en rejse for din kundetype.  For en voksen er det 25 kr.

Fordi du ved at betale forud allerede rejser til en lavere pris i dit pendlerområde, optjener du ikke mængderabat i de zoner. Det gør du selvfølgelig på rejser udenfor dit pendlerområde, forudsat at du rejser, hvor der er mængderabat.

ændrekort Pendlerkort

Med et Pendlerkort betaler du en fast pris forud for at rejse i nogle valgte zoner i en fastlagt periode.

Du kan ikke sætte penge ind på et Pendlerkort, men kun forny perioder på det.

 Læs mere om Pendlerkort 


Check ind i bus, check aldrig ud
Med et Pendlerkort skal du kun checke ind på busrejser. Eller hvis du skal aktivere en ny periode. 

Du behøver ikke at checke ud på dine rejser.

Pendlerkort med kundetypen ’Barn’ kan bruges af børn til og med 15 år. Pendlerkortet skal købes af en værge, hvis barnet er mellem 0 og 14 år. Du skal være opmærksom på, at prisen kan variere i forbindelse med valg af strækning og kundetype. Kundetyperabat vil ikke være gældende på enkelte strækninger. 

Du kan slå priserne op på vores prisberegner.

 Gå til prisberegner

tilføj Få overblik over dit periodekort

Har du et Rejsekort med pendlerområde eller et Pendlerkort? Og har du brug for at se, hvilke zoner, du har valgt at pendle i? Eller vil du vide, hvornår din periode udløber? 

Så log ind på Selvbetjeningen, læg kortet i en Rejsekortautomat, læg dit kort i en Rejsekortautomat, eller brug funktionen Rejsekort Status.

forny Fornyelse af perioder

Vil du slippe for selv at gøre det, så opret en fornyelsesaftale, der automatisk fornyer perioden på dit kort. 

Du opretter fornyelsesaftalen på Selvbetjeningen. Så skal du bare huske at aktivere en ventende periode, hver gang den foregående er udløbet. Det gør du ved at checke ind. Hvis du skulle ombestemme dig, kan du altid sætte din fornyelsesaftale på pause.

Med en fornyelsesaftale er en periode altid på 30 dage.

Vil du gerne stoppe din fornyelsesaftale, er det nemmest at logge ind på Selvbetjeningen.

Du kan også ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33, så hjælper vi dig med at lukke aftalen.

 Guide: Stop fornyelsesaftale.

Log ind på Selvbetjeningen for at forny din periode.

Husk at overføre en ny periode til dit kort, samt at aktivere perioden, når den foregående er udløbet. Du aktiverer perioden ved at checke ind inden for dit gyldighedsområde efter den forrige periode er udløbet. Hvis du inden for 20 minutter foretager et check ud samme sted, som du har foretaget et check ind, vil aktiveringen af perioden blive annulleret.


Aktiverer du en periode på en dato, der ligger efter den faste fornyelsesdato, vil perioden alligevel være startet på den faste dato, du har valgt.

Du har først en gyldig billet, når du har aktiveret den nye periode. Du kan vente med at aktivere en ny periode til du faktisk skal rejse med dit pendlerkort. Så undgår du at betale for de dage, hvor du ikke pendler – medmindre du har valgt at forny periode på en bestemt dato.

Du aktiverer perioden ved at checke ind inden for dit gyldighedsområde efter den forrige periode er udløbet. Hvis du inden for 20 minutter foretager et check ud samme sted, som du har foretaget et check ind, vil aktiveringen af perioden blive annulleret.

Du kan godt have en periode ventende på dit kort, mens du har en periode i gang. Men du kan først aktivere en ny periode, når den foregående periode er udløbet.

Er perioden aktiveret, bliver den fratrukket værdien af de dage, der er gået, plus værdien af otte dages rejser. Beløbet bliver udbetalt til din NemKonto.

Du kan få tilbagebetalt din ubrugte periode ved at bestille tilbagebetaling på Selvbetjeningen eller ved at ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33. Vær opmærksom på at det koster otte dages rejser.

Du kan også lægge vejen forbi udvalgte salgssteder for at få hjælp.

 Find salgssteder her.

Hvis du vil ombytte dit Pendlerkort til et andet gyldighedsområde, inden det udløber, skal du henvende dig på et salgssted, som tilbyder ombytning. Husk at dit Pendlerkort skal være checket ud i dit gyldighedsområde, inden ombytningen kan ske. 

 Se salgssteder her

barn Periodekort til børn

Som voksen skal du selv være oprettet både som bruger og som forælder på Selvbetjeningen for at bestille et Rejsekort med pendlerområde eller et Pendlerkort til dine børn. Du kan sagtens oprette dig uden selv at bestille et kort. 

 Guide: Hvordan du opretter dig som forælder eller værge for at bestille et periodekort til et barn.

 Guide: Hvordan du bestiller et Rejsekort til et barn.

Du skal selv have en betalingsaftale for at kunne oprette en tank-op-aftale til dit barn. Aftalen trækker penge til fornyelser på dit betalingskort via betalingsaftalen. Du skal vælge at dele betalingsaftalen med hvert barn, du vil oprette fornyelsesaftaler til. 

Husk, at barnet skal aktivere fornyelsesaftalen ved at checke ind med sit kort. Og aktivere nye perioder ved at checke ind, hver gang en periode er udløbet. Du kan også bruge din betalingsaftale, til at lave en manuel fornyelse på dit barns pendlerkort.

 Guide: Hvordan du opretter dig som forælder eller værge for at bestille en fornyelsesaftale til et barn.

spær Mistet periodekort

Vil du have et andet kort, kan du bestille et erstatningskort magen til det, du havde: gyldigt i de samme zoner og med en fornyelsesaftale, hvis du havde sådan en. De resterende ubrugte dage overføres til erstatningskortet. Vær opmærksom på, at din nuværende periode ikke sættes pause, men fortsætter imens du venter på dit erstatningskort. Du kan derfor med fordel gemme de billetter, som du benytter indtil du modtager dit nye Pendlerkort, da du kan få disse refunderet, hvis du indsender dem til Rejsekort Kundecenter.

Spær det mistede kort og bestil erstatningskortet samtidig ved at logge ind på Selvbetjeningen.

Du kan også ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33. Vil du bestille et erstatningskort, skal du ringe indenfor åbningstiden, som er hverdage kl. 8-18 og lørdag kl. 10-15.

Hvis du har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Rejsekort Kundecenter.

Kontakt kundecenter Arrow