Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu

Billetter

bestilling Billettyper

Med Rejsebillet kan du købe enkeltbilletter fra A til B eller for et givent antal zoner. Desuden kan du købe Pendlerkort og have det med på din smartphone. Man kan også købe forskellige tillægsbilletter (1 ekstra zone, DSB 1' RE/IC) og yderligere produkter i DOT's område (Pendler20 og Metro cykelbillet).

Du kan købe en metro billet til din cykel, hvis du skal bruge metroen. Bemærk, at der er spærretid for cykler, så du må ikke tage din cykel med i metroen på hverdage kl. 7.00 – 9.00 og 15.30 – 17.30.

For øvrige transportmidler kan du se reglerne på de enkelte trafikvirksomheders hjemmesider.

questionmark Gyldighed af billet

Du kan bruge din billet til bus, tog, metro og letbane til den strækning eller de zoner, du har købt billet til.

Det fremgår af din billet, hvilke zoner, eller hvilken destination, din billet gælder til. Yderligere fremgår det af billetten, hvor længe den gælder.

I tilfælde af forsinkelse vil din billet ikke blive forlænget. Men hvis du har påbegyndt din rejse, inden billetten udløber, er billetten gyldig til rejsen med det pågældende transportmiddel.

Der gælder de almindelige regler for forsinkelse. Hvis du er i tvivl om reglerne kan du kontakte den trafikvirksomhed, du har rejst med eller læse mere på deres hjemmeside. 

Du kan købe billetter til rejser over hele Bornholm. Det er dog ikke muligt at købe billetter for rejser til og fra Bornholm. 

hand 2 Kontrol på rejsen

Ved kontrol på rejsen kan du fra forsiden af Rejsebillet klikke på din købte billet og fremvise detaljerne til kontrolpersonalet.

Du skal have anden rejsehjemmel, hvis du har købt en billet via Rejsebillet, og ikke kan fremvise billetten. Kan du ikke fremvise gyldig rejsehjemmel i forbindelse med kontrol, kan du få en kontrolafgift - dette gælder også hvis din mobil er løbet tør for strøm, din skærm er ødelagt eller du af andre grunde ikke kan fremvise din billet.

Kontakt Rejsekort Kundecenter for at få tilbagebetalt den ekstraudgift, du har haft, fordi Rejsebillet ikke virkede.

info Overblik over dine billetter

Du kan finde dine billetter i Rejsebillet appen. Dine billetter er synlige, når du åbner Rejsebillet. Her vil der fx stå “Zonebillet – Voksen – 3 zoner” eller “Pendlerkort - Voksen – 4 zoner”.

Du skal sikre dig, at billetten er købt, inden du stiger ombord. Du kan læse mere i Fælles landsdækkende rejseregler, som du finder under ”Det med småt”.

Der gælder forskellige regler, afhængig af hvor du rejser og hvilken trafikvirksomhed du rejser med. Se reglerne for på de enkelte trafikvirksomheders hjemmesider.

udløb Køb af billetter til andre

Billetten skal vises fra den telefon eller det telefonnummer, den er købt fra. Du kan købe billetter til flere på én gang, men du kan ikke købe en billet og give den til en anden. Du kan derfor hverken sende billetten eller et billede af billetten til en anden, da billetten ikke vil være gyldig for modtageren. Det er heller ikke muligt at printe en billet, da billetten skal vises fra Rejsebillet appen.

Antallet af billetter du kan købe, varierer for de forskellige trafikvirksomheder. Der betales almindelig pris for medrejsende, der gives ikke grupperabat.

annuller tankop Annuller min billet

Til/Fra- og zonebilletter kan tilbagebetales frem til dagen før afrejsedagen. For hjælp til dette, kontakt Rejsekort Kundecenter.

Hvis du har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Rejsekort Kundecenter.

Kontakt kundecenter Arrow