Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu

Sådan rejser du

zoner Check ind og ud

Med Rejsekort skal du begynde alle rejser ved at checke ind på en check ind-kortlæser. Skifter du transportmiddel undervejs på rejsen, skal du huske at checke ind igen. 

Når din rejse slutter, skal du checke ud på en check ud-kortlæser. Når du checker ud, betaler du for rejsen. På kortlæserens skærm kan du både se din rejses pris og saldoen  på dit Rejsekort. Skal du have rabat, er den automatisk trukket fra rejseprisen.

Brug ekstra-kortlæseren eller Rejsekortautomaten
Du kan altid checke ind på de ekstra-kortlæsere, der står på stationer. Hold dit Rejsekort hen på kortlæserens Blå Punkt, til du ser et "OK" på skærmen og hører en totonet lyd. Nu er du checket ind. 

Du kan både checke ind og ud på de Rejsekortautomater, der står på alle DSB, Metro- og GoCollective Tog-stationer, samt de fleste Letbane stationer. Læg dit kort i automatens Blå Punkt og følg anvisningerne på skærmen.

Hold kortet hen på Det Blå Punkt, til du hører en totonet lyd og ser et ”OK” på skærmen.

Når du checker ind, ser du samtidig et ”God rejse”, mens du ved check ud ser både din rejses pris og saldoen på dit Rejsekort.

Husk både at lytte efter lydsignalet og læse teksten på kortlæserens skærm for at sikre dig, at du har checket ind eller ud.

Kortlæseren giver besked
Er der noget galt, giver kortlæseren dig besked. Fører du fx dit kort for hurtigt forbi kortlæserens Blå Punkt, vil teksten på skærmen fx lyde; "Læsefejl, prøv igen", og du vil høre en fejllyd. Hold kortet hen på Det Blå Punkt, til det er læst.

På samme måde giver kortlæseren dig besked, hvis saldoen på dit kort er for lav til at checke ind, dit kort er udløbet osv.

På Rejsekortautomaten kan du flere af de ting, du kender fra online selvbetjening, men du kan også checke ind og ud.

Læg dit kort i Det Blå Punkt, og følg anvisningerne på skærmen.

Der er opstillet Rejsekortautomater på de fleste stationer:

DSB stationer

S-tog stationer

Metro stationer

GoCollective stationer

NT kundecenter

Skagen station

Hirtshals station

Aarhus Rutebilstation

Aarhus Letbane stationer

I kan rejse flere sammen på et Rejsekort Personligt, Rejsekort med pendler kombi, Rejsekort Flex, Rejsekort Erhverv og Rejsekort Anonymt.

Du aktiverer ekstra-funktionen – og tager andre med – ved at trykke på tasterne øverst på kortlæseren. Følg anvisningerne på skærmen for at sammensætte den gruppe, der skal rejse. Du kan både tilføje og fjerne kundetyper, f.eks. hvis du kun skal have en cykel med på et Rejsekort Flex.

 Guide: Hvordan man checker flere ind.

Videoguide: Check flere ind på kortlæser.

Videoguide: Check flere ind på Rejsekortautomat.

Skal I skifte undervejs på rejsen, checker I bare ind som normalt. Indstillingen til gruppe annulleres ved check ud.

Vær opmærksom på, at:

  • der skal være penge nok på kortet til at dække forudbetalingen for alle, der skal rejse.
  • gruppen maksimalt kan bestå af tre kundetyper og 29 rejsende.
  • alle i gruppen får tidsrabat, hvis I checker ind indenfor et af de tidsrum, rabatten gælder i, og indenfor et regionalt takstområde.
  • dine medrejsende hverken får eller optjener mængderabat på rejsen.
  • medrejsende unge og pensionister kun kan checkes ind som kundetypen ’Voksen’.

Du rejser alene igen, hvis du checker ud

Indstillingen til gruppe er midlertidig og slettes igen, når du checker ud. Det betyder, at du starter en ny rejse, når du checker ind efter at have checket ud med en gruppe, eller hvis du starter din rejse alene og tager flere med undervejsDet er derfor ekstra vigtigt at du som gruppe kun checker ind, når du skal skifte transportmiddel og fortsat skal rejse – ellers vil kortet være indstillet til at du rejser alene.

Hvis du kun skal checke dig selv ind

Check ind ekstra-kortlæseren kan også bruges til kun at checke dig selv ind: Hold dit kort hen på Det Blå Punkt, til du ser et ”OK” på skærmen og hører en to-tonet lyd – helt som på en almindelig check ind-kortlæser.

Du skal ikke checke gratis rejsende ind

Voksne kan have to børn under 12 år med på deres Rejsekort gratis. Børn kan have et andet barn under 12 år med på deres Rejsekort gratis. Du skal ikke checke medrejsende, der rejser gratis, ind på dit Rejsekort.

Det er vigtigt, at du husker at checke ind ved alle skift undervejs på rejsen, uanset hvilket transportmiddel du benytter ved skiftet. Det kan nemlig have betydning for beregningen af din rejses pris.

Checker du ikke ind, når du skifter, risikerer du at få en kontrolafgift.

Problemer med at checke ind
Er alt udstyr på stedet ude af drift, skal du købe en anden form for billet, inden du begynder din rejse.

Ring gerne til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33 for at melde fejlen.

Problemer med at checke ud
Prøver du at checke ud, men oplever, at en kortlæser er ude af drift, skal du bruge en anden kortlæser eller en Rejsekortautomat. Er alt udstyr på stedet ude af drift, kan du indmelde et check ud via appen Check Udvej.

Oplys, at du var forhindret i at checke ud, og få afregnet din rejse.

Det koster ikke noget, hvis du checker ud samme sted, som du checkede ind – og senest 20 minutter efter. Går der længere tid, betaler du mindsteprisen for en rejse, som de fleste steder i landet svarer til to zoner.
 

Checker du ikke ud, kommer du som udgangspunkt til at betale forudbetalingen for din rejse.

Du kan få afsluttet og afregnet rejsen - og samtidig mindske risikoen for, at dit Rejsekort bliver spærret - hvis du bruger appen Check Udvej. Du kan desværre ikke bruge Check Udvej, hvis du har rejst med et Rejsekort Anonymt.

 Læs mere om app'en Check Udvej her.

 Du kan også indmelde et check ud her.

Glemt check ud gentagne gange

Undlader du flere gange at checke ud inden for en periode på 12 måneder, kan Rejsekort & Rejseplan A/S spærre dit Rejsekort. Men først efter to skriftlige advarsler. Bliver dit kort spærret, bliver du samtidig opført i Rejsekorts kunderegister, og vil hverken kunne købe et Rejsekort Personligt eller et Rejsekort Flex de næste 12 måneder.

Med et Rejsekort Anonymt risikerer du, at kortet bliver spærret, hvis du undlader at checke ud to gange. Man skal kontakte Rejsekort Kundecenter for at få tilsendt et skema så man kan få udbetalt restsaldoen.

Betaling for rejser uden check ud
Indmelder du ikke et check ud på en rejse, der er afsluttet uden check ud, og kan vi dokumentere, at rejsen har kostet mere end den forudbetaling, der er trukket ved rejsens start, bliver du opkrævet et beløb for den del af rejsen, som overstiger forudbetalingen. 

Beløbet bliver trukket fra saldoen på dit Rejsekort. Rejsens pris bliver fastsat fra det første check ind til enten det sidste check ind eller den seneste kontrol undervejs på rejsen. 

Det kan ske, når du står af eller på mellem to stoppesteder, som ligger i hver sin zone. Hvis du står på bussen mellem stoppesteder på det, der kaldes en "vinkestrækning", opgør Rejsekort slutzonen "bagud", det vil sige til det stoppested, der ligger umiddelbart før det sted, hvor du står på. Står du af mellem stoppesteder, opgør Rejsekort startzonen "fremad” til det næste stoppested. 

Fordi vinkestrækninger stort set kun findes i landzoner, forekommer det kun på enkelte buslinjer og berører få personer. Står du på på en vinkestrækning, kan du aftale med chaufføren, at du venter med at checke ind, til bussen er kørt ind i den næste zone. På samme måde kan du checke ud, når bussen forlader stoppestedet før det, hvor du skal stå af.

Hvis du har problemer med prisberegningen på en vinkestrækning, kan du ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33.

tankop Tank dit kort op

For at kunne rejse skal du have penge på dit Rejsekort. Saldoen på kortet skal som minimum kunne dække forudbetalingen for din næste rejse.

Du skal tanke op med mindst 100 kr., og din saldo må højst være 2.200 kr.

Tank op i god tid før rejsen
Du skal være opmærksom på, at du skal bruge dit Rejsekort eller lægge det i en Rejsekortautomat for at beløbet  bliver overført:

Hvis du skal med tog eller benytter du en Rejsekortautomat, kan du tidligst overføre beløbet til dit kort 5 timer efter bestillingen.
Hvis du skal med bus, kan du tidligst overføre beløbet  til dit kort 24 timer efter bestillingen.
Du skal bruge dit Rejsekort eller benytte en Rejsekortautomat indenfor 30 dage for at overføre beløbet , ellers bliver din bestilling annulleret.

Har du brug for penge på dit Rejsekort her og nu, kan du altid tanke op på en Rejsekortautomat eller et salgssted.

På Selvbetjeningen kan du se bestillinger, der venter på at blive overført til dit Rejsekort.

Opretter du en tank-op-aftale, bliver der automatisk overført penge fra dit betalingskort, hver gang saldoen på dit Rejsekort når et aftalt minimum. 

Aftalen kan du også oprette på fx dine børns Rejsekort, så hele familien altid er klar til at hoppe på bus, tog eller metro.

 Læs mere om tank-op-aftale her.

Er du på farten og har brug for penge på dit Rejsekort her og nu, kan du tanke op på Rejsekortautomater på stationer. Du kan også tanke op på salgssteder.

 Find dit nærmeste salgssted her.

faktura Betaling ved rejsens start

Når du begynder din rejse og checker ind, bliver der trukket en forudbetaling på dit Rejsekort. For at kunne rejse skal du have en saldo på dit Rejsekort, der som minimum dækker forudbetalingen for rejsen. Er saldoen på dit Rejsekort for lav til at dække forudbetalingen, kan du ikke checke ind, før du har tanket dit kort op. 

Forudbetalingen trækkes første gang, du checker ind på en rejse og altså ikke, hvis du checker ind ved skift undervejs.

Forudbetalingen modregnes i rejsens pris
Når du checker ud ved rejsens afslutning, bliver forudbetalingen modregnet i din rejses pris, og forskellen bliver enten ført tilbage til eller trukket fra saldoen på dit Rejsekort.

Med et Rejsekort Personligt betaler en ’Voksen’ 25 kroner forud, mens et ’Barn’ betaler 12,50 kr. 

Hvis du skal rejse mellem landsdele skal du selv inden rejsen opgradere dit Rejsekort Anonymt på en Rejsekortautomat eller hos buschaufføren. Opgradering betyder at din forudbetaling forhøjes fra 70 kroner til 600 kroner for voksne og fra 35 kroner til 300 kroner for børn.

Rejser mellem landsdelene betyder:

  • Rejser der krydser Storebælt og Lillebælt
  • Rejser mellem Sydtrafiks, Midttrafiks og Nordjyllands Trafikselskabs områder.

 Se din forudbetaling i prisblad for rejser.

Rejser du for mere end forudbetalingen, bliver forskellen mellem den og rejsens pris trukket fra saldoen på dit Rejsekort, når du afslutter rejsen og checker ud. 

Rejsen koster mere end saldoen på dit Rejsekort
Er din saldo ikke høj nok til at dække rejseprisen, får du besked om, at saldoen er lav, når du checker ud.

Har du ikke en tank-op-aftale, skal du selv sørge for at tanke dit kort op hurtigst muligt, så saldoen igen bliver tilstrækkeligt høj til, at du kan rejse.

Har du en tank-op-aftale, bliver dit Rejsekort tanket op helt automatisk.

historik Rejsetid

Checker du ud og derefter ind igen i den samme zone indenfor 30 minutter, registrerer rejsekort det som en fortsat rejse. De to rejser bliver derfor afregnet som én, når du checker ud.

Det antal zoner, du rejser i, hænger sammen med den tid, din rejse må vare. Hvert zoneantal svarer til et bestemt antal minutter. Varer din rejse længere, end det antal minutter, der svarer til de zoner, du har rejst i, bliver rejseprisen beregnet ud fra rejsens varighed. 

Et eksempel
Fx må en rejse i tre zoner på Sjælland højst vare 1½ time. Der lægges prisen for én zone til for hvert kvarter, rejsen varer udover de 1½ time. Varer rejsen fx to timer og 10 minutter, kommer du derfor til at betale for 6 zoner (de 3, du har rejst i, plus 3 yderligere for hvert kvarter udover de 1½ time).

 Se sammenhængen mellem tid og zoner i prisblad for rejser.
Rejser du på Sjælland eller inden for et regionalt takstområde i Jylland, skal du checke ud senest 5 timer, fra din rejse startede. På rejser mellem takstområder i Jylland og på Fyn har du 8 timer til at checke ud. Rejser du over Storebælt, skal du checke ud indenfor 12 timer. Rejser du til Malmö fra Sjælland har du 5 timer – og fra Jylland 12 timer – til at checke ud.

Hvis maksimumtiden overskrides
Får du ikke checket ud på en rejse, så den kommer til at overskride maksimumtiden, kan du indmelde et check ud i appen Check Udvej i op til 21 dage efter rejsen. Så kan din rejse blive afregnet. Du kan desværre ikke bruge Check Udvej, hvis du har rejst med et Rejsekort Anonymt.
 Du kan også indmelde et check ud her.

Gør du ikke det, og kan vi dokumentere, at din rejse har kostet mere end forudbetalingen, bliver du opkrævet for den del af rejsen, der overstiger forudbetalingen. Beløbet bliver trukket fra saldoen på dit Rejsekort. Rejsens pris bliver fastsat fra det første check ind til enten det sidste check ind eller den seneste kontrol undervejs på rejsen.
 Se maksimumtider i prisblad for rejser.

hand 2 Kontrol på rejsen

Kontrolpersonalet sender desuden oplysninger fra dit kort til rejsekortsystemet om, hvor og hvornår kontrollen foregik. Oplysningerne kan fx bruges til at beregne en rejsepris, hvis du glemmer at checke ud på en længere rejse.

Kontrolpersonalet kan kræve bevis for, at du er berettiget til at rejse med et Rejsekort og som den kundetype, kortet er indstillet til. Derfor skal du kunne vise ID, hvis du bliver bedt om det. 

Henvendelser vedr. kontrolafgifter skal rettes til den trafikvirksomhed, der har udstedt kontrolafgiften, også hvis rejsen er foretaget på Rejsekort. Du finder trafikselskaberne nedenfor:

 DSB

 Movia

 Metro

 Sydtrafik

 Midttrafik

 Fynbus

 GoCollective

Rejsekort Kundecenter behandler ikke klager over kontrolafgifter. Gå i stedet ind på hjemmesiden for den trafikvirksomhed, der udskrev afgiften, og indsend din klage her. 

Du finder trafikselskaberne nedenfor:

 DSB

 Movia

 Metro

 Sydtrafik

 Midttrafik

 Fynbus

 GoCollective

Hvis du har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Rejsekort Kundecenter.

Kontakt kundecenter Arrow