Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu

Datatilsynet vil kigge nærmere på Rejsekort som app

2. jul 2024 kl. 10:00

Datatilsynet har i brev til Rejsekort & Rejseplan A/S den 27. juni 2024 oplyst, at Datatilsynet på baggrund af den redegørelse som selskabet fremsendte den 4. juni 2024, vil kigge nærmere på Rejsekort som app, og at Datatilsynet derfor af egen drift indleder en undersøgelse af appen.

Rejsekort & Rejseplan A/S vil naturligvis sikre, at Datatilsynet får den nødvendige indsigt i Rejsekort som app til brug for undersøgelsen.

Rejsekort som app blev lanceret 9. april 2024 og har lige nu 60.000 brugere, som har foretaget knap 400.000 rejser. En brugertilfredshedsundersøgelse foretaget af Epinion, blandt flere end 3.000 brugere, viser en stor tilfredshed med appen, der vurderes at gøre kollektiv transport mere tilgængeligt og nemmere at anvende.