Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu
Vær opmærksom på, at der kan forekomme svindel LÆS MERE Ikon titel

Danskerne er godt tilfredse med Rejsekort

2. mar 2021 kl. 06:00
Flere og flere danskere anskaffer sig et Rejsekort, og stadig flere vil anbefale Rejsekort til andre. Hele 80 pct. mener, at Rejsekort gør det lettere at rejse med kollektiv transport.

Det fremgår af den seneste undersøgelse, som Epinion har foretaget for Rejsekort & Rejseplan A/S.

70% af Rejsekortkunderne er overordnet tilfredse eller meget tilfredse med kortet, og 80% af kunderne svarer, at Rejsekort gør det lettere eller meget lettere at rejse med kollektiv transport. Undersøgelsen viser samtidig, at 77% af de danskere, der rejser med kollektiv transport minimum en gang om året, har et Rejsekort, som de anvender på deres rejser. Det er en stigning på 4 procentpoint siden 2019.

Kunderne angiver, at de største fordele ved Rejsekort er, at de kun behøver én billet til alle rejser, at de slipper for at tælle zoner samt ikke behøver at have kontanter på sig til billetkøb.

Det er også blevet nemmere at finde svar på hjemmesiden www.rejsekort.dk. 69% af Rejsekortkunderne besøger www.rejsekort.dk i løbet af et år, og 76% synes, at de får svar på det de søger efter. Før hjemmesiden blev relanceret i 2019 var andelen af Rejsekortkunder, som fandt det, de søgte 67%.

Igen i 2020 er det internationale pejlemærke Net Promoter Scoren (NPS) steget. NPS ligger i 2020 på 15, mens NPS i 2019 var 12. Det betyder, at stadig flere vil anbefale Rejsekort til venner og bekendte.

 

”Vi er glade for, at Rejsekort er en naturlig del af danskernes hverdag, og at hele 80 pct. af kunderne synes, at Rejsekort gør det lettere at bruge kollektiv transport. Det er også glædeligt, at endnu flere vil anbefale Rejsekort i deres omgangskreds. Vi kan stadig gøre mange ting bedre, så det bliver endnu lettere at rejse med kollektiv transport. Vores selvbetjening på www.rejsekort.dk er her i 2021 ved at blive forbedret, ligesom hjemmesiden blev det i 2019. Heldigvis vi har et rigtig godt udgangspunkt for at hjælpe til, at flere benytter kollektiv transport,” siger administrerende direktør i Rejsekort & Rejseplan A/S, Claus Rehfeld Moshøj.

 

Mere information

Epinions undersøgelser af befolkningens og kundernes tilfredshed kan ses på https://www.rejsekort.dk/RKRP/Publikationer

For yderligere spørgsmål kontakt venligst Claus Rehfeld Moshøj, adm. direktør i Rejsekort & Rejseplan A/S, administration@rejsekort.dk