Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu

Priser

priser Forskellige priser

Prisen på en rejse med Rejsekort kan påvirkes af fx kundetype eller hvornår på døgnet du rejser.

Der kan også være forskel på prisen afhængig af, hvilken rejsehjemmel, du benytter dig af.

Du kan altid tjekke prisen med forskellige typer af kort og billetter på Rejseplanen.

 Gå til rejseplanen.dk.

Togrejser på Fyn og i Jylland er prissat højere end rejser med bus. Det betyder, at en togrejse er dyrere end en busrejse gennem de samme zoner – uanset din kundetype. Det betyder også, at du betaler mere for en rejse, hvor du har taget tog på en del af rejsen.

Du kan altid tjekke din rejses pris på Rejseplanen.

 Gå til rejseplanen.dk.

→ Læs mere om takstområder og takstsæt.

person Kundetyper og tillæg

Nogle kundetyper betaler en lavere pris end andre på nogle rejser. Andre kundetyper rejser altid til en lavere pris, fx 'Barn' og 'Handicap'.

Når du bestiller dit Rejsekort, vælger du, hvilken kundetype, du skal rejse som: 

  • ’Barn’ mellem 0-15 år
  • ’Ung’ mellem 16-25 år eller med et Ungdomskort eller indskrevet på en SU-berettiget uddannelse
  • ’Voksen’ over 16 år
  • ’Pensionist’ over 67 år (eller førtidspensionist).
  • ’Handicap’

’Hund’ og ’Cykel’ er også kundetyper, som du kan bestille Rejsekort til.

Om kundetyper og priser
Rejseprisen er fastsat af det, eller de, trafikselskaber, du rejser med. Derfor kan prisen for din kundetype variere alt efter, hvor du rejser.

 Se kundetypepriser forskellige steder i landet i prisblad for rejser.

Du kan ændre indstillingen på en enkelt rejse fra ’Standard’ til ’DSB 1’" på en Rejsekortautomat på udvalgte stationer.

Vil du ændre indstillingen permanent og altid rejse på første klasse, hvor det er muligt, gør du det ved at logge ind på Selvbetjeningen eller lægge vejen forbi et af DSBs salgssteder.

Vær opmærksom på, at en opgradering til DSB 1' på dit Rejsekort gælder til alle tog i Danmark og koster 180 kr. pr. rejse uanset rejselængde.

Du kan få overblik over de buslinjer, som opkræver ’turtypetillæg’ i prisblad for rejser.

 Læs mere i prisblad for rejser.

På trafikvirksomhedernes hjemmesider kan du få mere at vide om ’turtypetillæg’.

Tillægget lægges til din rejsepris, når du checker ind og ud i metroen. Eller når du på et periodekort vælger en eller flere af de zoner, tillægget opkræves i, og samtidig vælger, at kortet skal være gyldigt i metroen. 

Rejser du på tidspunkter, hvor du får tidsrabat, gives rabatten også på tillægget.

 Læs mere om tillæg for at rejse med metro her.

sted Rejseområder

Med Rejsekort betaler du som udgangspunkt for antallet af zoner fra de(t) sted(er), du checker ind, til det sted, du checker ud. 

 Se zonepriser i prisblad for rejser.

Trafikvirksomhederne har opdelt landet i forskellige takstområder og takstsæt. Et takstområde er et geografisk afgrænset område, og takstsættet er de priser, der gælder i et område.

Rejseprisen kan variere fra takstområde til takstområde og er bestemt af, hvilket takstsæt rejsen foregår efter. Du kan rejse:

  • inden for en trafikvirksomheds område (regionalt på Fyn, i Jylland, på Sjælland (inklusive Lolland, Falster og Møn).
  • mellem trafikselskabers områder uden at krydse Storebælt (fx Fyn-Jylland, Nordjylland-Midtjylland eller Sydjylland-Midtjylland).
  • med bus og/eller tog på Fyn eller i Jylland (undtaget Nordjylland)
  • over Storebælt (nationalt).

Når du slår en rejse op på selvbetjeningen, kan du altid se hvilket takstsæt, rejseprisen er beregnet efter.

Regionale takstsæt 

Takstområder–Takstsæt:
1) Sjælland
2) Fyn
3) Nordjylland
4) Midtjylland
5) Sydjylland

 

Nationale takstsæt

Takstområder–Takstsæt:
1) Danmark (over Storebælt)
2) Sjælland (Øst for Storebælt)
3) Jylland og Fyn (Vest for Storebælt)

 

Øvrige takstsæt 

1) Danmark - Malmø
2) Sjælland - Malmø
3) Hovedstadsområdet - Malmø
4) Malmø

Du kan bruge dit Rejsekort til togrejser med DSB til Malmö C, Hyllie og Triangeln.  

Når du medtager gratis børn med på rejsen, gælder børnealdersgrænserne for Øresundstakstsystemet.

Det betyder at børn under 7 år, der rejser med en betalende voksen, rejser gratis. Betalende voksne kan medtage op til 2 børn under 7 år gratis. Betalende børn kan dog ikke tage andre børn med gratis. 

Børn til og med 7-15 år og børn under 7 år der rejser alene, betaler ca. halvdelen af prisen for en voksen.

Bemærk, at det ikke er muligt at tanke Rejsekort op i Malmö. 

 Se mere om rejser til Malmö i prisblad for rejser.


rabat Rabatter

Du får tidsrabat, når du rejser indenfor et regionalt takstområde, og din rejse begynder uden for myldretiden. Det vil sige:

  • hverdage kl. 11-13 og kl. 18-07 samt
  • lørdag, søndag og helligdage.

Følgende dage defineres som helligdage: Skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, kr. himmelfart, 2. pinsedag, grundlovsdag, juleaftensdag, 1. og 2. juledag, nytårsaftensdag og nytårsdag.

Rabatten trækkes automatisk fra din rejses pris, når du checker ud.

Særlig tidsrabat for 'Ung' og 'Pensionist'
Bemærk, at du også får tidsrabat på 20% på togrejser mellem takstområder, hvis du rejser som 'Ung' eller 'Pensionist'.

→ Læs mere om tidsrabat på 20% på togrejser mellem takstområder.

 

 

Når du rejser indenfor ét regionalt takstområde, får du 20% i tidsrabat uden for myldretiden, det vil sige:

Hverdage kl. 11-13 og kl. 18-07 
Lørdag, søndag og helligdage.

Men du får også tidsrabat på 20% på rejser med tog mellem regionale takstområder, hvis du rejser som ’Ung’ eller ’Pensionist’. Rabatten får du i samme tidsrum.

Følgende dage defineres som helligdage: Skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, kr. himmelfart, 2. pinsedag, grundlovsdag, juleaftensdag, 1. og 2. juledag, nytårsaftensdag og nytårsdag.

Din mængderabat bliver udregnet efter, hvor du rejser, hvor meget du rejser, og hvilken type Rejsekort, du rejser med. Du kan få op til 40% rabat med et Rejsekort Personligt, mens du med et Rejsekort Flex eller et Rejsekort Anonymt kun kan få op til 25% rabat.

Har du et pendlerområde på dit Rejsekort, skal du være opmærksom på, at du kun optjener mængderabat på rejser udenfor dit pendlerområde.

 Se rabatsatserne i prisblad for rejser.

Områder med mængderabat
Du får rabat, hvis du rejser meget indenfor eller gennem et takstområde, hvor der er mængderabat.

 

Rabattællere
Du optjener mængderabat på én af tre forskellige rabattællere; én på rejser Øst for Storebælt, én på rejser Vest for Storebælt og én på rejser Over Storebælt. Når du fx rejser i Nordjylland, bruges tælleren 'Vest for Storebælt' til at fastsætte dit rabattrin.

Aktuelt er det kun på rejser vest for Storebælt, at der gives mængderabat. Der optjenes desuden ikke mængderabat på pendlerrejser.

Rabattrin
Når du rejser i områder med mængderabat, optjener du rabat, og dit rabattrin i indeværende måned bestemmes ud fra den af de seneste tre måneder, hvor du har rejst mest. Når du afslutter en rejse, får du rabat ift. det rabattrin, du har opnået på rabattælleren for det område, du rejser i.

Rabatpoint
Optællingen af rejser på hver rabattæller sker via rabatpoint, der løbende lægges sammen og hver måned omsættes til et rabattrin fra 0 til 7 på hver af de tre rabattællere. Rabattrinnet bestemmer den procentvise besparelse på dine rejser, din mængderabat.

Datoen for opgørelse af rabattrin er individuel for hvert Rejsekort. Kontakt Rejsekort Kundecenter for at få oplyst, hvilken dato i måneden rabattrinnet opgøres på dit Rejsekort.

 Læs mere om optjening og udmøntning af mængderabat i den detaljerede prisforklaring.

priser Prisberegner

Du kan beregne prisen for dine rejser med prisberegneren.

 Gå til prisberegner.

Hvis du har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Rejsekort Kundecenter.

Kontakt kundecenter Arrow