Gå til hovedindhold

Privatlivspolitik for Rejsekort som app

Gyldig fra 25. februar 2025 Version 3.5

Dataansvarlig

Rejsekort & Rejseplan A/S er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med registrering af oplysninger i rejsekortsystemet og tilhørende systemer, herunder også personoplysninger registreret via Rejsekort som app og hjemmesiden, www.rejsekort.dk. Vores kontaktoplysninger er følgende:

Rejsekort & Rejseplan A/S
Automatikvej 1
2860 Søborg
CVR-nr.: 27 33 20 72

Rejsekort & Rejseplan A/S’ databeskyttelsesrådgiver (DPO) kan kontaktes på: DPO@rejsekort.dk eller på telefonnummer 70 20 40 08 hverdage i tidsrummet 10-15.

Se yderligere kontaktinformationer under afsnit 1 nedenfor.

 

Privatlivspolitik for Rejsekort som app

Rejsekort & Rejseplan A/S lægger stor vægt på, at du er tryg ved at være kunde hos os og ved at benytte Rejsekortsystemet og tilhørende systemer.

Derfor behandler vi de oplysninger, du giver os, og som vi indsamler om dig i forbindelse med din brug af Rejsekort som app, ansvarsfuldt, med respekt for dit privatliv og naturligvis i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesretlige regler.

Du kan læse mere om vores behandling af dine oplysninger i denne privatlivspolitik.

Du kan altid øverst i vores privatlivspolitik se, hvornår politikken sidst er opdateret og/eller ændret. Rejsekort som app er en mobilapplikation (herefter benævnt ”app” eller ”appen”) udviklet af Rejsekort & Rejseplan A/S, hvori du kan købe gyldig billet (rejsehjemmel) til kollektiv transport hos trafikvirksomheder, som er tilsluttet Rejsekort & Rejseplan A/S. For oplysninger om de tilsluttede trafikvirksomheder henvises til brugervilkårene afsnit 3.

1. Kontaktoplysninger for dataansvarlig og databeskyttelsesrådgiver

Rejsekort & Rejseplan A/S er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i Rejsekort som app. Vores kontaktoplysninger er:

Rejsekort & Rejseplan A/S
Automatikvej 1
2860 Søborg
CVR-nr.: 27 33 20 72

Rejsekort Kundecenter Telefon: 70 11 33 33

Via kontaktformular på https://www.rejsekort.dk/rejsekort_app/Kontaktformular

Pr. brev til:
Rejsekort Kundecenter Postboks 736
2500 Valby

Kontaktoplysninger til vores Databeskyttelsesrådgiver (DPO) er:
DPO@rejsekort.dk
Telefon: 70 20 40 08

Telefontid er hverdage i tidsrummet 10-15.

2. Hvilke oplysninger indsamler vi, og hvad er formålet med behandlingen

2.1. Oplysninger om din rejse samt lokation og aktivitet i forbindelse med din brug af Rejsekort som app

Vi behandler de oplysninger, du selv afgiver i forbindelse med oprettelse som bruger af Rejsekort som app. Vi behandler desuden en række oplysninger, som skabes gennem din brug af appen.

De oplysninger, som du selv skal afgive i forbindelse med profiloprettelse, er: 

  • Dit mobiltelefonnummer
  • Din e-mailadresse
  • Dit for- og efternavn
  • Din fødselsdato
  • Oplysninger om tilknyttet betalingsmiddel

Der skabes derudover et systemgenereret unikt bruger ID, som knyttes til din profil

Når du har oprettet din profil, og du i forbindelse med brug af appen vælger at checke flere rejsende ind, registrerer vi dette på din rejse for at kunne beregne den rigtige pris. Vi registrerer kun hvilke kundetyper, du checker ind samt antal rejsende pr. kundetype på rejsen.

Når du har oprettet din profil og bruger appen til at købe billet til kollektiv transport, registrerer vi de nødvendige lokationsoplysninger (GPS) og aktivitetsoplysninger (bevægelsessensorer) fra din mobiltelefon for at levere rejsekortydelsen.

Vi registrerer allerede din lokation, fra du åbner appen, hvilket dog sker lokalt på din telefon for 5 minutter ad gangen, hvorefter registreringen overskrives med nye data. Dette sker for at finde den nærmeste station eller stoppested, som bliver startlokationen, når du checker ind. Hvis du åbner og lukker appen uden at checke ind, vil de registrerede lokationsoplysninger forud for check ind dog ikke blive gemt på din telefon, ligesom vi ikke indsamler disse data. Hvis du åbner appen og checker ind, indsamler vi kun lokationsdata for de sidste 2 minutter forud for check ind med henblik på at kunne verificere, at det af systemet identificerede stoppested er det rigtige.

Når du checker ind, registrerer vi tid og sted for check ind, og appen sporer derefter din lokation og aktivitet, indtil du er checket ud igen. Når du checker ud, registrerer vi den lokation, som udgør rejsens afslutning. Dette sker for at give dig gyldig billet på hele rejsen ved at danne den korrekte billet, som svarer til din rejserute og benyttede transportmidler samt for at beregne den rigtige pris herfor. Når du er checket ud, og systemet har beregnet din rejse, registrerer vi ikke længere din lokation eller aktivitet.  Rejsekort som app indsamler dermed kun data, når appen søger efter station eller stoppested, når du aktivt rejser og indtil du selv checker ud eller benytter dig af Smart check ud, og derved bliver automatisk checket ud af appen.

Vi registrerer og indsamler med andre ord ikke data på din telefon eller i rejsekortsystemet, når du ikke har appen åben, ligesom appen kun registrerer oplysninger lokalt på din telefon, såfremt appen lukkes igen uden check ind. Du kan læse nærmere om lokationsoplysninger og aktivitetsdata under afsnit 2.2.

Appen har kun adgang til data, som er nødvendige for at give dig en gyldig billet til kollektiv transport hos de tilsluttede trafikvirksomheder, ligesom den kun har adgang til data, når du åbner appen samt mellem check ind og check ud – også selvom du på iPhone skal vælge ’Tillad altid’ ved lokationsdeling.

For at appen fungerer korrekt, og for at sikre, at vi kan betjene dig, hvis du oplever problemer med appen, behandler vi desuden visse tekniske oplysninger. Det drejer sig om:

  • Din IP-adresse og din enheds-id
  • Dine billetindstillinger, herunder kundetype samt eventuelt rabattrin
  • Oplysninger om den benyttede mobile enhed:
    • Mærke og model
    • Operativsystem
    • Wi-fi- og bluetooth signaler
    • Batteristatus

Da du har krav på at kunne tilgå din købshistorik i 36 måneder, opbevarer vi din rejsehistorik og købshistorik i appen i denne periode. Det sker, så du løbende kan sikre, at appen har beregnet dine rejser korrekt. Hvis du har checket flere ind på din rejse på Rejsekort som app, vil du også kunne se det i din rejse- og købshistorik. Det sker desuden for, at Rejsekort Kundecenter kan hjælpe dig,hvis du f.eks. har konstateret en fejl i din rejse. Din rejsehistorik indeholder informationer om dine gennemførte rejser, herunder lokationsoplysninger frem til 5 minutter efter slutdestinationen, og din købshistorik indeholder informationer om dine gennemførte betalinger.

Dine lokationsoplysninger- og aktivitetsdata (bevægelsessensorer) behandler vi desuden med det formål at opdage og forhindre misbrug. Læs mere om vores behandling for at opdage og forebygge misbrug under punkt 3.

Vi benytter samtidig oplysningerne i pseudonym form til at træne systemets algoritmer, så beregning af rejser kan blive mere præcis, til at identificere og foretage systemtilrettelser ved fejl samt til udvikling af nye funktioner, som kan forbedre appens brugervenlighed.

Hvis du kontakter Rejsekort Kundecenter over enten telefon, kontaktformular i app eller via hjemmesiden, gemmer vi desuden de personoplysninger, du i den forbindelse afgiver, som har relevans for dit kundeforhold.

Ved telefonisk kontakt til Rejsekort Kundecenter, bliver dine opkald blive optaget, hvis du giver konkret samtykke hertil. Optagelserne anvendes til dokumentations- og uddannelsesformål og slettes løbende efter 30 dage. 

Vi indsamler desuden data om, hvordan du interagerer med appen, såsom dato og klokkeslæt for adgang, appfunktioner eller sider, der tilgås, appnedbrud og anden systemaktivitet samt browsertype. Disse data behandler vi dog kun i anonymiseret form.

Rejsekort som app fungerer ved, at din rejseaktivitet registreres, når du bruger appen. Konkret registrerer vi lokationsoplysninger- og aktivitetsdata (bevægelsessensorer) fra din mobile enhed. 

Vi registrerer lokationsoplysninger og aktivitetsdata, fra du åbner Rejsekort som app, under din rejse fra check ind til check ud, og din rejse er beregnet.

Vi registrerer dog ikke lokationsoplysninger og aktivitetsdata, når du ikke bruger appen og fx har den liggende i baggrunden på din telefon eller ikke er checket ind, som beskrevet i afsnit 2.1.

Efter du er checket ud, stopper vi registreringen af dine lokationsoplysninger og aktivitetsdata igen hurtigst muligt efter, at systemet har været i stand til præcist at fastslå, hvor check ud er foretaget. I områder med dårlig mobilforbindelse kan dette tage længere tid end i områder med god mobilforbindelse.

Hvis du ikke checker ud straks efter afslutning af din rejse, registrerer vi fortsat dine lokations- og aktivitetsoplysninger, indtil dit check ud er foretaget enten manuelt af dig selv eller automatisk af systemet. Dette gør vi for at understøtte, at du har gyldig rejsehjemmel, så længe du er checket ind. Når du selv eller af systemet checker ud, vil din rejse blive beregnet, og det mest sandsynlige sted for, hvor din rejse rent faktisk blev afsluttet, vil udgøre slutdestinationen på din rejse. 

I ovenstående tilfælde behandler vi de lokationsoplysninger og aktivitetsdata, som vedrører tiden imellem, at du afsluttede rejsen med kollektiv transport, indtil check ud er foretaget, for at sikre: 

  1. at systemet fungerer korrekt, herunder ændring af systemfejl og systemforbedring
  2. at du ikke har misbrugt vores løsning, og
  3. for at kunne betjene dig i Rejsekort Kundecenter

For nr. 1 opbevarer og behandler vi personoplysningerne i pseudonym form, dvs. hvor personoplysningerne er maskerede og ikke umiddelbart kan henføres til dig uden yderligere oplysninger.

For nr. 2 og 3 har vi brug for at behandle og opbevare personoplysningerne i umiddelbart personhenførbar form, da vi har brug for at kende identiteten på den enkelte kunde, f.eks. for at berigtige rejseoplysninger hvor en slutdestination er beregnet forkert.

Vi opbevarer de lokationsoplysninger- og aktivitetsdata (bevægelsessensorer), som indsamles fra 5 minutter efter udstigningen af sidste transportmiddel med kollektiv trafik og indtil check ud er foretaget, i pseudonymiseret form i 2 måneder til brug for systemforbedringer samt ændring af systemfejl, hvorefter de slettes. Disse oplysninger gemmes også i umiddelbart personhenførbart form i 2 måneder til brug for 1) hindring af snyd med applikationen samt 2) Rejsekort Kundecenters arbejde, herunder for at kunne udføre berigtigelse af eventuelle fejl i rejser.

Hvis der er mere end 30 minutter imellem to transportmidler (f.eks. bus og tog), slettes lokationsoplysninger- og aktivitetsdata (bevægelsessensorer) efter følgende regler:

  • Transittiden efter fem minutter fra første transportmiddel og frem til fem minutter før det næste transportmiddel slettes efter 2 måneder
  • De første fem minutter efter første transportmiddel samt de fem minutter lige før næste transportmiddel beholdes som del af din rejsedata og slettes først efter 36 måneder

Det er således kun selve dine lokationsoplysninger- og aktivitetsdata for din rejse med offentlig transport (inkl. 5 minutter før og 5 minutter efter din rejse), som opbevares i 36 måneder.

3. Profilering til brug for at opdage og forhindre misbrug af appen

I appen benytter vi profilering for at opdage og forhindre misbrug af Rejsekort som app.

Profileringen foregår ved, at appen identificerer, når der foreligger misbrugslignende adfærd på de gennemførte rejser. Det foregår i systemet ved, at hver rejse kontrolleres automatisk for misbrugslignende adfærd. Systemet knytter en pointværdi til alle foretagne rejser som indikator for, om rejsemønsteret for den enkelte rejse viser tegn på misbrug. Tidligere adfærd og scores tages ikke i betragtning ved denne beregning. På den baggrund genereres en samlet point-opgørelse (opgørelse over misbrug eller ‘fraud score’) for alle kundens rejser, afhængig af kundens rejseadfærd. Hvis en kundes samlede fraud score bliver tilstrækkelig høj, vil det fremgå i systemet, hvorefter der vil ske en konkret manuel sagsbehandling. I vurderingen af den samlede point-opgørelse vil tidligere adfærd og scores blive taget i betragtning.

Misbrugslignende adfærd kan på baggrund af en manuel konkret sagsbehandling sanktioneres i form af spærring fra anvendelse af appen. Sanktionering vil som hovedregel forudsætte, at du på forhånd har modtaget en eller flere advarsler relateret til den udviste adfærd. I Rejsekort som app udgør profileringen altså beslutningsstøtte for sagsbehandlerne og der gøres dermed ikke brug af automatiske afgørelser. 

3.1 Oplysninger om eventuel spærring af profil            

Vi kan under visse omstændigheder spærre din profil ved misbrugslignende adfærd. Læs nærmere om reglerne for spærring i Vilkår for Rejsekort som app, som du finder direkte i appen samt på www.rejsekort.dk under ”Det med småt”.

4. Hvem har adgang til personoplysninger?

Kun medarbejdere med arbejdsbetinget behov hos Rejsekort & Rejseplan A/S og hos nedenstående databehandlere har adgang til de indsamlede personoplysninger.

Det omfatter medarbejdere i:

  • Trafikvirksomheder.
    Relevante medarbejdere i de tilsluttede trafikvirksomheder har adgang til oplysninger, der er nødvendige for at kunne betjene og administrere dit kundeforhold. Det omfatter din rejse- og betalingshistorik samt oplysninger om dig, herunder navn, fødselsdato, kontaktoplysninger mv.
    • Trafikvirksomheder er:
      • GoCollective
      • DSB
      • Metroselskabet
      • Fynbus
      • Nordjyllands Trafikselskab
      • Midttrafik
      • Sydtrafik
  • IT-leverandører.
    Vores IT-leverandør Fairtiq agerer som databehandler og har derfor underskrevet en databehandleraftale og fortrolighedserklæring, som forpligter dem til at overholde databeskyttelsesreglerne, og kun behandle dine oplysninger i overensstemmelse med vores instruks herom. Vores IT-leverandør leverer og drifter bl.a. Rejsekort som app og tilhørende systemer. Derudover bruger vi også IT-leverandørerne MailJet, Amazon Simple Email Service og LINK Mobilitytil udsendelse af henholdsvis mails og SMS’er til Rejsekort-brugere samt VIPPS MobilePay, Billwerk+, Lector til håndtering af betalinger og øvrig sagsbehandling

4.1. Videregivelse af personoplysninger 

Hvis relevant, videregiver vi nødvendige personoplysninger, herunder rejsehistorik, rejsens pris og nummer (ikke GPS-punkter), i pseudonym form til de tilsluttede trafikvirksomheder i forbindelse med indtægtsdeling og afregning overfor disse samt til deres selvstændige behandling af økonomisager, trafikanalyser og - planlægning jf. lov om trafikselskaber.

 

Hvis relevant, videregiver vi nødvendige personoplysninger i umiddelbart personhenførbar form til de tilsluttede trafikvirksomheder i forbindelse med deres selvstændige behandling af kontrolafgiftssager, inddrivelsessager, kundeklager, rejsetidsgarantisager og økonomisager.Det vurderes, at vi lovligt kan videregive de nødvendige personoplysninger til de tilsluttede trafikvirksomheder med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet RKRP og de pågældende trafikvirksomheder herved forfølger en legitim interesse til at værne om og inddrive deres krav i henhold til aftalerne med kunderne, og da kundernes interesser ikke går forud herfor.

 

På samme måde, og kun hvis det er relevant, videregiver vi dine personoplysninger til offentlige myndigheder, primært til Trafikstyrelsen, som bl.a. foretager indtægtsdeling for visse indtægter i kollektiv transport.

 

Vi videregiver relevante oplysninger om dig, såsom navn, adresse, telefonnummer, mailadresse og sagsnummer til analyseinstitutterne Wilke, Epinion og Axcessnordic med det formål, at de udfører kundetilfredshedsundersøgelser for os. Det er frivilligt, om du ønsker at deltage i en tilfredshedsundersøgelse. Analyseinstitutterne er forpligtiget til at slette modtagne personoplysninger, når opgaven er udført. Vi vurderer, at vi lovligt kan videregive de nødvendige personoplysninger til de nævnte analyseinstitutter, da kundetilfredshedsundersøgelserne gennemføres med et foreneligt formål, som sikrer løbende optimering af kundeforhold, herunder vores løsninger og processer.

 

Derudover videregiver vi i visse situationer personoplysninger til brug for forskningsprojekter. Vi videregiver kun personoplysninger, såfremt vi konkret vurderer, at det er lovligt at videregive, at videregivelse tjener et sagligt og legitimt formål, og at det er etisk forsvarligt. Vi sørger desuden for, at de videregivne oplysninger i videst muligt omfang er sikret, herunder ved pseudonymisering, såfremt fuld anonymisering af oplysningerne ikke er muligt.

 

5. Hvordan og hvor længe opbevarer vi oplysninger om dig?

Vi opbevarer dine personoplysninger i IT-systemer med kontrolleret og begrænset adgang og på servere hos AWS Amazon i Irland. Vi sikrer desuden dine personoplysninger med passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger fra registreringen sker og indtil sletning. Vi sletter dine personoplysninger, så snart vi ikke længere har brug for dem for at opfylde formålene, til hvilke oplysningerne blev indhentet.

Vi gemmer oplysninger om dig som kunde så længe, det er nødvendigt af hensyn til formålene nævnt under punkt 2, jf. nedenstående tabel:

 

Type personoplysninger

Opbevaringstid

Hjemmelsgrundlag

Stamoplysninger (navn, alder mv.)

Så længe du er kunde hos os og indtil 5 år efter udgangen af det år, hvor kundeforholdet er ophørt (eller kundeforhold uden aktivitet)

Så længe du er kunde hos os, GDPR art. 6, stk 1, litra b. Derefter bogføringslovens § 12.

Kontaktoplysninger (e-mail og telefonnummer)

Så længe du er kunde hos os og indtil 3 år efter din sidste rejse

Så længe du er kunde hos os, GDPR art. 6, stk. 1, litra b. Efter endt kundeforhold i henhold til GDPR artikel 6, stk. 1, litra f, da vi vurderer, at vi har en legitim interesse i at kunne dokumentere disse oplysninger i forbindelse med et eventuelt krav du måtte fremsætte mod os frem til forældelsesfristen på 3 år, jf. forældelseslovens § 3.

Oplysninger om din kundetype, antal og kundetyper på flere rejsende og pris.

5 år fra udgangen af det år, som transaktionen vedrører.

GDPR art. 6, stk. 1, litra b og bogføringslovens § 12

Oplysninger om dine rejsedata, herunder lokationsoplysninger (GPS) og aktivitetsdata (f.eks. check-in i Ballerup den 21. oktober 2024 kl. 12.03 – check-ud på Østerport den 21. oktober 2024 kl. 12.30)

Vi opbevarer rejsedata i 3 år fra registreringen af oplysningerne. Herefter opbevares rejsedata i anonymiseret form til analyseformål.

GDPR art. 6, stk. 1, litra f, da vi vurderer, at vi har en legitim interesse i at kunne dokumentere disse oplysninger og den beregnede rute samt pris i forbindelse med et eventuelt krav du måtte fremsætte mod os frem til forældelsesfristen på 3 år, jf. forældelseslovens § 3

Lokationsoplysninger og aktivitetsdata, der er indsamlet under anden transport (som bl.a. cykel eller bil) mellem to transportmidler (kollektiv trafik), og som overstiger 30 minutter, slettes efter 2 måneder - for så vidt angår data udover 5 minutter efter slutdestination for første transportmiddel og frem til 5 minutter før rejsens start for næste transportmiddel.

Herefter slettes disse oplysninger i systemet og opbevares af tekniske årsager i yderligere 2 måneder i back up.

Øvrige rejsedata relateret til transport med kollektiv trafik opbevares som ovenfor angivet i 3 år.

GDPR art. 6, stk. 1, litra f, idet vi vurderer, at vi har en legitim og saglig interesse i at opdage samt forhindre snyd med appen samt at foretage systemforbedringer og ændre systemfejl til fordel for samtlige rejsende med kollektiv trafik.

Lokationsoplysninger og aktivitetsdata relateret til perioden fra slutdestination og frem til check ud (dvs. som ikke vedrører rejse med kollektiv trafik)

I 2 måneder fra rejsen opbevarer vi dine lokationsoplysninger og aktivitetsdata, som vedrører perioden fra din rejses afslutning til check ud.

 

Vi opbevarer oplysningerne for:

  • at opdage og forhindre misbrug af Rejsekort som app samt
  • at foretage systemforbedringer (data opbevares i umiddelbart personhenførbare form)
  • at foretage ændringer som følge af systemfejl (data opbevares i pseudonym form).

 

Efter tidsperioden slettes oplysningerne i systemet og opbevares af tekniske årsager i yderligere 2 måneder i back up

GDPR art. 6, stk. 1, litra f, idet vi vurderer, at vi har en legitim og saglig interesse i at opdage samt forhindre snyd med appen samt at foretage systemforbedringer og ændre systemfejl til fordel for samtlige rejsende med kollektiv trafik.

30 dage fra rejsen opbevarer vi dine lokationsoplysninger og aktivitetsdata vedrørende perioden efter din rejses afslutning og frem til check ud til brug for kundeservice.

 

GDPR art. 6, stk. 1, litra f, idet vi vurderer, at vi har en legitim og saglig interesse i at kunne berigtige din eventuel forkert beregnede rejse, så du betaler i overensstemmelse med den faktisk foretaget rejse.

 

Sagsoplysninger registreret ved henvendelser til Rejsekort Kundecenter

via telefon, kontaktformular i app eller på hjemmesiden.

3 år fra registreringen af oplysningerne.

GDPR art. 6, stk. 1, litra f, da vi vurderer, at vi har en legitim interesse i at kunne dokumentere disse oplysninger i forbindelse med et eventuelt krav du måtte fremsætte mod os frem til forældelsesfristen på 3 år, jf. forældelseslovens § 3

Optagelser af telefonsamtaler i Rejsekort Kundecenter

30 dage fra tidspunktet for optagelsen.

Dit samtykke, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra a

Oplysninger om din mobile enhed, mærke og model, operativsystem mv.

3 år fra registreringen af oplysningerne.

GDPR art. 6, stk. 1, litra f, da vi vurderer, at vi har en legitim interesse i at kunne dokumentere disse oplysninger i forbindelse med et eventuelt krav du måtte fremsætte mod os frem til forældelsesfristen på 3 år, jf. forældelseslovens § 3

Disse slettefrister vil efter en konkret vurdering kunne fraviges, således at personoplysningerne slettes på et tidligere eller på et senere tidspunkt, hvis der er konkrete, saglige grunde hertil. Det kan fx være tilfældet, hvis du anmoder om sletning, uden nogensinde at have benyttet appen til at købe billet/rejsehjemmel. I et sådan tilfælde vil sletning af dine oplysninger kunne ske tidligere end det i skemaet angivne. Hvis der derimod fx verserer en sag ved domstolene, kan de angivne opbevaringsfrister efter en konkret vurdering forlænges ud over det i skemaet angivne.

Overførsel af oplysninger til 3. lande

Vi opbevarer alene data på servere beliggende inden for EU. Vi har dog leverandører, som er hjemmehørende udenfor EU, hhv. i Schweiz og USA. Leverandøren i USA er tilknyttet EU-U.S. Data Privacy Framework, og hører således under EU kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse fra juli 2023. Schweiz er derudover på EU kommissionens liste over sikre tredjelande.

6. Retsgrundlaget for behandlinger

Vi behandler dine personoplysninger baseret på følgende behandlingsgrundlag:

  • Når det er nødvendigt for at opfylde en aftale med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b). Dette behandlingsgrundlag finder anvendelse i det løbende kundeforhold, hvor du er oprettet som kunde i appen.
  • Når det er nødvendigt for, at vi kan overholde en retlig forpligtelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c). Dette behandlingsgrundlag finder anvendelse, da vi er forpligtet til at opbevare oplysninger om bl.a. økonomiske transaktioner i medfør af bogføringslovens § 12.
  • Når du har givet samtykke til behandlingen (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a). Dette behandlingsgrundlag gælder for telefonoptagelser i forbindelse med kundehenvendelser til Rejsekort Kundecenter.
  • Når det er nødvendigt for, at vi kan varetage en legitim interesse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, 1, litra f). Dette behandlingsgrundlag gælder for vores behandling af oplysninger til brug for:
    • Identifikation og forebyggelse af misbrug, jf. punkt 3. Den legitime interesse med behandlingen er identifikation, forebyggelse og håndtering af misbrug i appen. Det er vores vurdering, at formålet er legitimt, og at behandlingen er proportional ift. at opnå formålet.
    • Behandling af de lokationsoplysninger, som appen indhenter, og som ikke er relateret til din rejse med kollektiv trafik. Det gælder de lokationsoplysninger, som indhentes, hvis du undlader at checke ud, efter din rejse er afsluttet. Denne behandling sker for at sikre kundeservice muligheden for kunne berigtige data, til analyse af om ruteberegningen i løsningen fungerer korrekt samt for at forebygge og håndtere fraud. Det er vores vurdering, at disse formål er legitime, og at behandlingen er proportional ift. at opnå formålene.
    • Videregivelse af oplysninger jf. punkt 4.1. Den legitime interesse med videregivelse er at understøtte de legitime og lovlige formål, som modtagerne af oplysningernes behandling sikrer.

7. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Se vores kontaktoplysninger ovenfor under punkt 1.

Dine rettigheder er:

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig.

Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få rettet urigtige oplysninger om dig selv. Du har også ret til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis det vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og/eller ajourførte. Du har mulighed for selv at rette dine profiloplysninger direkte i appen.

Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling
I visse tilfælde har du ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Det gælder kun, hvis vores behandling hviler på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse).  Som det fremgår af denne Privatlivspolitik drejer det sig om de oplysninger, vi behandler med henblik på identifikation og forebyggelse af misbrug. Vi må derefter ikke længere behandle personoplysningerne, medmindre vi påviser vægtige, legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen også er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Tilbagekaldelse af samtykke
Hvis du har afgivet samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Det kan du gøre ved at kontakte Rejsekort Kundecenter på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor under afsnit 1. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af den behandling, der er foretaget, før du trak dit samtykke tilbage.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, betyder det, at vi som udgangspunkt begrænser fremtidig behandlingen af dine personoplysninger, ved at slette eller anonymisere de personoplysninger, som behandles i medfør af samtykket. Som det fremgår ovenfor under afsnit 2.1, drejer det sig om optagelser af telefonsamtaler ved telefonisk kontakt til Rejsekort Kundecenter.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger til en anden dataansvarlig uden hindring.


Ret til at klage til Datatilsynet
Du kan klage over vores behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet.

Datatilsynet har følgende kontaktoplysninger:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35.
2500 Valby
Telefon: 33 19 32 00
Mail: dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk

8. Ændring af denne privatlivspolitik

Vi gennemgår regelmæssigt denne privatlivspolitik for at holde den opdateret og i overensstemmelse med den måde, Rejsekort som app fungerer på samt gældende principper og lovgivning. Privatlivspolitikken kan ændres uden varsel.

Du kan altid øverst i denne privatlivspolitik se, hvornår politikken sidst er opdateret eller ændret. Væsentlige ændringer af Privatlivspolitikken vil blive offentliggjort på vores hjemmeside www.rejsekort.dk sammen med en opdateret version af Privatlivspolitikken.