Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu

Skift betalingskort

Udløber det betalingskort, der betaler for din fornyelses- eller tank-op-aftale, skal du knytte et nyt betalingskort til den bagvedliggende betalingsaftale.

Log ind på Selvbetjeningen

Brug enten brugernavn og adgangskode eller MitID for at komme til oversigten over dine kort.

Vælg 'Betalingsaftaler'

Vælg ’Betalingsaftaler’ i venstremenuen.

Skift betalingskort

Klik på ’Skift’ under ’Mine aftaler’ i bunden af skærmbilledet.

Nu ser du en oversigt over alle de aftaler, som du betaler for via dit betalingskort og din betalingsaftale. Det nye betalingskort bliver automatisk knyttet til alle dine eksisterende aftaler, både tank-op- og fornyelsesaftaler.

 

Indtast oplysningerne for det nye kort

Afgiv oplysningerne om det nye betalingskort til NETS, som du indgår betalingsaftalen med, og klik på knappen ’Registrér’.

2-faktorgodkendelse

(Du skal godkende dit køb på 1,00 DKK. Beløbet bliver ikke trukket fra din konto, men reserveres blot for at sikre, at betalingsaftalen virker.)

Du er nu klar til at godkende med MitID.

Du får en bekræftelse

Du ser en bekræftelse på skærmen. Den modtager du også per mail.
Klik på ’Næste' for at afslutte.

Dit betalingskort er skiftet

Fremover trækkes betalingen for alle aftaler, du betaler for, på dit nye betalingskort.

Bemærk at dit betalingskort skal overføres, ved at checke ind med dit Rejsekort. Der kan gå op til 5 timer for stationer og 24 timer for busser, før ændringen kan overføres.